Førstehåndsindtrykket er vigtigt …
Neues gut gemacht 1 er rettet mod elevernes allerførste møde med tysk, og det skal gerne være en god oplevelse. Efter ønske fra vores kunder har vi sænket barren en smule, så eleverne kan arbejde selvstændigt i hæftet fra første tysktime.
Tilgangen til de første tyske gloser og chunks er blødt op, ved at vi i hæftet tager udgangspunkt i, hvorfor det er en rigtig god idé at lære tysk, og at mange tyske ord faktisk ligner de danske rigtig meget. Derfra bygger hæftet ordforråd og grammatik forsigtigt på, så alle kan være med.
Opgaveinstruktionerne er nu på dansk, så de ikke bliver en stopklods for, at eleverne kan løse opgaverne.
Sidst men ikke mindst er bogens layout gjort mere enkelt og overskueligt.
Vi ønsker dig og dine elever rigtig god fornøjelse med Neues gut gemacht 1.
Se hæftet her