HVEM ER GIRLTALK?
GirlTalk arbejder for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det svært. GirlTalk giver piger og unge kvinder mulighed for at tale med andre om de ting, der fylder, og kan være svære at dele. Intet er for stort eller for småt. Det gør de gennem GirlTalk Fællesskaber, anonym SMS- og chatrådgivning, psykologsamtaler, voksenrådgivning og foredrag. De har også en omfattende indsats på sociale medier, hvor de starter samtaler og nedbryder tabuer.
GirlTalk bygger på et stærkt fagligt grundlag med høj integritet, med en kompetent ledelse, der er psykologfaglig uddannet, og en organisation drevet af frivillighed og engagement. De frivillige får undervisning, supervision og uddannelse, så GirlTalk sikrer, at de er kompetente til at arbejde med de unge piger.
GirlTalk vil gerne hjælpe endnu flere, og vi håber derfor, at I vil hjælpe os med at formidle deres tilbud til jeres elever.
FOREDRAG FOR UNGE, FAGFOLK OG FORÆLDRE
GirlTalk holder levende og inspirerende foredrag for både skoleelever, forældre, lærere, pårørende, og andre interesserede.
TILBUD TIL FORÆLDRE
GirlTalk har et vidensunivers, hvor forældre kan finde råd og vejledning om unges trivsel. De har også en telefonisk rådgivning for forældre.
Læs mere om alle GirlTalks tilbud på girltalk.dk eller ræk ud til dem på info@girltalk.dk eller tlf. 51 91 33 77, hvis I er interesserede i at høre mere.